Covenant of Mayors
  Covenant Newsletter November 2017  
       
 
"Vi anser bæredygtighed som en motor for samfundet og en drivkraft for økonomien"
Interview med Amsterdams viceborgmester, Abdeluheb Choho
 
   

български (bg) - čeština (cs) - dansk (da) - Deutsch (de) - eesti (et) - ελληνικά (el) - English (en) - español (es) - français (fr) - Gaelic (ga) - hrvatski (hr) - italiano (it) - lietuvių (lt) - latviešu (lv) - magyar (hu) - Malti (mt) - Nederlands (nl) - polski (pl) - português (pt) - română (ro) - slovenčina (sk) - slovenščina (sl) - suomi (fi) - svenska (sv)

Byen Amsterdam kom med i Borgmesterpagten i 2009 og har forpligtet sig til at reducere CO2-udslip med 40 % inden 2025. Kan du fortælle os mere om din bys langsigtede vision, hvad angår klima og energi?

Amsterdam er en engageret tilhænger af klimaaftalen fra Paris og integrerede bæredygtighedskoncepter. Vi anser bæredygtighed som en motor for samfundet og en drivkraft for økonomien. Derfor stræber Amsterdam efter at blive helt fri for fossile brændstoffer og uafhængig af kul, olie og gas på lang sigt. Resultatet bliver en kreativ og varieret by, der er økonomisk og social stærk, med sunde levevilkår.

Amsterdam har positioneret sig som en af spidskandidaterne inden for klimahandling ved at tage den modige beslutning om at udfase naturgasvarme inden 2050. Vi har truffet denne beslutning uden at vide helt klart, hvordan vi ville nå vores mål. Men hvis man aldrig går i gang, vil man aldrig finde ud af den bedste måde at gøre det på! Det er nødvendigt at sætte mål og tidslinjer for at vise, hvad vi ønsker at opnå i forbindelse med større problemer, såsom klimaændringer, luftforurening og naturressourcernes knaphed. Den rigtige udfordring er dog at begynde at handle: at komme ud over visioner og scenarier og på pragmatisk vis begynde at handle i vores by med mange involverede interessenter.

Bystyret har indført et integreret bæredygtighedsprogram, der fokuserer på fem prioriteter: (1) energibesparelser og en ren energiforsyning til elektricitet og varme, (2) brede cirkulære økonomikoncepter, (3) ren og sund luft, (4) bytilpasning til et skiftende klima og (5) at sætte eksemplet med en bæredygtig kommunal organisation. For at nå disse mål støtter vi borgerinitiativer og arbejder sammen med lokale partnere, såsom ikke-statslige organisationer, virksomheder og eksperter. Vi arbejder med vigtige interessenter såsom boligselskaber, energinetværksoperatører og varmecentraler i en såkaldt byaftale. I dette offentlige private partnerskab har boligselskaber aftalt at identificere 10.000 boligenheder inden slutningen af 2017, hvor Amsterdam vil starte drøftelserne med indbyggerne om, hvordan og hvornår gasforsyningen kan afbrydes. På nuværende tidspunkt overvejer vi følgende alternativer til naturgas: direkte varme, nulenergisystemer, geotermisk energi og biogas.

Vores by arbejder i overensstemmelse med en distriktrettet tilgang. Hvert distrikt har sine unikke karakteristika, og der er ikke nogen løsning, som passer til alle. Ikke desto mindre har vi indført principperne om overkommelige priser, bæredygtighed, åbenhed og plads til alternative distriktvarmesystemer for omstillingen mod en 100 % bæredygtig energiforsyning.

Hvad er det sværeste, du har stået over for, da denne strategi skulle udvikles og implementeres? Hvad tror du er de bedste løsninger til at overvinde dem?

Vi er stødt på forskellige typer hindringer. Fra et socioøkonomisk synspunkt påvirker energiomstillingen mod et bæredygtigt Amsterdam mange personer. Dette er et kollektivt skift og kræver støtte fra alle borgere. Der er derfor brug for en fælles ‘tankegang’. Ved at kommunikere og involvere borgere i en tidlig fase kan eventuelle bekymringer, indsigelser og faldgruber løses. Vi vil meget gerne se en national kampagne, der fremhæver det akutte behov for de hollandske borgere i hele landet. Derudover er det afgørende for os at tilbyde overkommelige alternativer til naturgas. Den nuværende pris for naturgas er relativ lav i Nederlandene. Alternative varmesystemer, byen har fundet indtil videre, kan næsten ikke konkurrere med denne pris. De er tit dyrere. Derfor har byen Amsterdam advokeret i hele landet for, at regeringen implementerer en energiafgift på naturgas.

Lovgivningen viser sig så ind imellem at være en barriere for energiomdannelsen. For eksempel giver den hollandske lov stadigvæk alle borgere ret til at få naturgasvarme i deres hjem. Det betyder, at der er et retsligt mandat til at forbinde borgerne til naturgasnetværket. Der er dog ikke noget retsligt mandat til at afbryde borgere, når der er mulighed for alternativ varme. Som en lokal regering handler byen Amsterdam inden for disse begrænsende retslige rammer. Vi beder om flere finansielle og retslige midler til at implementere vores politikker og dermed forfølge vores energiomstilling.

Jeg har brugt vores omstilling til at udfase naturgasvarme som et eksempel her, men de problemer, vi er stødt på, findes også i den mere ‘generelle’ energiomstilling. Byer lukker hullet mellem globale ambitioner - som aftalen fra Paris - og handling på lokalt niveau. Nu er det tid til implementering. Vi skal, som lokale ledere, vove at tage et skridt videre i implementeringen af strategier fri for fossile brændstoffer. Jeg ved, det kræver mod at træffe dristige foranstaltninger, at beslutte sig for strukturelle forandringer i vores byers energisystemer, at komme i gang, selv hvis stien endnu ikke er helt synlig. Men vi ved, hvor vi skal hen.

Hvordan har det hjulpet Amsterdam med dens energi- og klimahandling at være en del af Borgmesterpagten?

I hele Europa, og resten af verden, spiller byer en førende rolle i håndteringen af vor tids problemer og kan opfordre nationale og overnationale regeringer til at presse på for endnu mere ambitiøse mål. Energiomstillingen i Amsterdam er, ligesom i enhver anden by, en meget kompliceret opgave. Det kræver samarbejde på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Borgmesterpagten er en passende platform for samarbejde, peer-læring og vidensdeling – noget byen Amsterdam sætter meget høj pris på.

Energiomstillingen strækker sig ud over vores egne grænser, så der er brug for internationalt samarbejde for at håndtere dette problem. Ved at tilbyde mange netværksværktøjer og muligheder gør Borgmesterpagten det muligt for Amsterdam at få inspiration fra politikker implementeret i andre lande. Borgmesterpagten er en platform, hvor byproblemer og -løsninger mødes! På trods af at sammenhænge kan variere fra den ene by til den anden, er det meget værdifuldt at dele bedste praksisser. Vi er som en by også glade for at dele vores viden med Borgmesterpagten, især vedrørende e-mobilitet. I Amsterdam bruger vi vores by som et laboratorium til eksperimenter. Byer er stedet for innovationer!

© photo Veronika Galkina, shutterstock.com

 
     
    >> Covenant Monthly Newsletter November 2017 <<
(0 visits )
 
     
Find us on:
Twitter Facebook
Covenant of Mayors
  The sole responsibility for the content of this newsletter lies with the Covenant of Mayors Office. It does not necessary reflect the opinion of the European Union. The European Commission is not responsible for any use that may be made of the information contained therein. The Covenant of Mayors was set up with financial support of the European Commission and consists of five associations of European local authorities: Energy Cities, Climate Alliance, Eurocities, CEMR, Fedarene, and ICLEI Europe.

Subscribe / Unsubscribe to this newsletter.
European Union  
 
Covenant of Mayors